Lederuddannelsen for hotel- og restaurationsbranchen

Bliv godt klædt på til et lederjob i hotel- og restaurantbranchen.

Ledelse er i dag en naturlig del af at drive en virksomhed med økonomisk succes. Økonomisk succes forudsætter effektive og motiverede medarbejdere, og det opnås kun ved dygtig ledelse.  På lederuddannelsen bliver du derfor undervist i bl.a. personaleudvikling, kommunikationsteknik og strategisk ledelse.

Lederuddannelse er en modulopbygget deltidsuddannelse, der giver dig redskaber og indsigt, så du kan agere som professionel leder i hotel- og restaurantbranchen.
Lederuddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen er en overbygningsuddannelse på erhvervsuddannelsen. (Se under adgangskrav).

Hvorfor Hotel- og Restaurantskolen?

  • Vi tager udgangspunkt i dig og din hverdag.
  • Du er sammen med andre ledere fra branchen.
  • Vi giver dig praktiske værktøjer, som du umiddelbart kan bruge.
  • Vi er Nordeuropas største brancheskole.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Effektive ledelsesværktøjer.
  • Personlig og faglig udvikling; nye kompetencer.
  • Fokus på egne erfaringer som krydres med ny inspiration.
  • Mulighed for at sammenholde teorier med dine daglige arbejdsopgaver.
  • Netværk - inspiration fra andre ledere.
  • Papir på din lederkompetence.
  • Adgang til at studere videre på akademiuddannelsen i ledelse - VVU (Hotellederuddannelsen, Restaurantlederuddannelsen og Akademigastronomuddannelsen). Se endvidere her.

Adgangskrav

  • Du har gennemgået en erhvervsuddannelse, eller du har et tilsvarende grundlag.
  • Du har mindst to års relevant erhvervsbeskæftigelse.
  • Du er virksomhedsindehaver, har ledende opgaver eller på anden måde praktiske erfaringer, der giver grundlag for at følge undervisningen.

Mulighed for supplerende kurser
Hvis du skulle have behov for det, er der mulighed for at supplere med et kursus i f.eks. it eller kalkulation.

Læs mere her eller kontakt kursusadministrationen på 3386 2200.

Eventuelle spørgsmål
Kontakt venligst studievejledningen på 3386 2200.

Tid
Lederuddannelsen er en deltidsuddannelse.
Undervisningen finder sted i tidsrummet kl. 14.15-17.55. 
Læs mere om datoer under undervisningsplan.

Økonomisk støtte Virksomheder har fra 1. januar 2009 fået mulighed for at søge tilskud til ansattes selvvalgte kurser og uddannelser i de nye kompetencefonde.

Det er virksomheden, der søger om tilskuddet. Tilskuddet, der gives, er pr. 1. maj 2010 på 140,- kr. i timen og gives som løntilskud.

Der kan både søges om tilskud til afholdte kurser og reserveres midler til planlagte kurser. Reservationen kan ske op til tre måneder før. Reservationen skal bekræftes senest 14 dage efter slutdato. Der søges for hvert enkelt niveau, hvor der angives start- og slutdato.

Der kan søges tilskud fra den eller de kompetenceudviklingsfonde, som virksomheden indbetaler til.
Medarbejderen, der søges for, skal have været ansat i virksomheden i mindst ni måneder.

Ansøgningsskema og nærmere information kan findes på uddannelsesfonde.dk.

Pris
Modul 1-3 kr. 4.900,- inkl. kaffe og kage/frugt (pr. modul).
Modul 4 kr. 5.200,- kr. inkl. kaffe og kage/frugt.

NB: der skal betales for bøger og kompendium.

Sted
Hotel- og Restaurantskolen
Vigerslev Allé 18
2500 Valby

Sidst publiceret: 29. august 2011
Tilmelding

Du melder dig til lederuddannelsen elektronisk.

Du finder tilmeldingen her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kursusadministrationen på 3386 2200 eller kursus@hrs.dk.

Tilmelding til kursus
1 Test     
test: