AMU – uddannelse for alle

Hvorfor efteruddannelse
Som virksomhed er det vigtigt at dine medarbejdere er klædt på til at løse opgaverne så optimalt som muligt. Det er vigtigt for at din virksomhed kan udvikle sig og stå stærkt i konkurrencen med andre.
I Danmark har vi et unikt efteruddannelsessystem med næsten uudtømmelige muligheder for opkvalificering af medarbejdere. Denne oversigt fortæller lidt om hvordan AMU-systemet fungerer.

Hvem kan deltage
Arbejdsmarkedsuddannelserne retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i private og offentlige virksomheder, ledige, samt selvstændige erhvervsdrivende.

VEU-godtgørelse
Virksomheden kan få VEU-godtgørelse for den periode, medarbejderen er på kursus. Det er medarbejderen selv, der skal søge om VEU-godtgørelse. Godtgørelsen udgør kr. 752,- om dagen, hvilket svarer til højeste dagpengesats.

Varighed
Kurserne varer typisk mellem 3, 5 eller 10 dage i et stræk eller som splitkurser f.eks. med en dag om ugen i 5 uger.

Bedømmelse
Skolen udsteder uddannelsesbevis ved tilfredsstillende gennemførelse af kurset.
For enkeltfag gælder, at undervisningen afsluttes med en bedømmelse.

Optagelse og bekræftelse
Kursisterne optages i den rækkefølge tilmeldingerne kommer til os. De modtager bekræftelse om deres tilmelding. Indkaldelse mm. til kursus finder sted senest to uger før kursusstart. Hotel- og Restaurantskolen forbeholder sig ret til at aflyse et kursus, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning.

Betaling
Der er deltagerbetaling på AMU-kurser. Deltagergebyret afhænger af kursets varighed.

Udeblivelse
Ved udeblivelse på første kursusdag eller ved framelding senere end en uge før første kursusdag, må skolen opkræve en afgift. Under visse omstændigheder kan arbejdsgiveren fritages for at betale afgiften.

Sidst publiceret: 29. april 2010
Tilmelding

Har du spørgsmål, kan du kontakte kursusafdelingen på telefon
3386 2200 eller e-mail kursus@hrs.dk.

Tilmelding til kursus
1 Test     
test: