|
Udliciteringspolitik
Da Hotel- og Restaurantskolen er i besiddelse af gode pædagogiske,
faglige og studie-mæssige kompetencer og faciliteter, er det
skolens politik, at afholdelse af kurser så vidt muligt skal foregå
på skolen. Skolens beliggenhed giver i øvrigt de bedste
transportmulig-heder til kursister, hvilket også er væsentligt for
valg af placering af kursusaktivitet.
Det er Hotel- og Restaurantskolens
politik, at udlicitering af kurser kan iværksættes, når:
- skolen ikke selv kan gennemføre kurset
- kvalitetssikringen til den udliciterede virksomhed kan
dokumenteres
- udliciteringen ikke forringer eller begrænser
efteruddannelsesudviklingen generelt for vores branche.
Da Hotel- og Restaurantskolen er i
stand til at undervise og afholde al undervisning indenfor samtlige
fælles kompetencebeskrivelser, skolen er godkendt til, er der ikke
udvalgte kompetencebeskrivelser, der er bedre egnet til
udlicitering end andre. Derved vil udliciteringen blive vurderet
individuelt i relevante situationer.
Aktivitetsudvikling i 2010 -
set i forhold til 2009
Hotel - og Restaurantskolen forventer en fortsat aktivitetsstigning
på kursus- og efteruddannelsesområdet i 2010 set i forhold til
2009. Argumentet herfor er en målrettet samarbejdspolitik,
forbedring af rammerne for udvikling og gennemførelse af
kursusaktiviteter, og ikke mindst tilfredshedsundersøgelser fra
kursister der har deltaget på skolens mange kursusaktiviteter. Også
politiske beslutninger som skolemadsordningen, nye trends inden for
branchen der sætter fokus på nordisk mad, spa og sundhed er stærkt
medvirkende til en forventet øget aktivitet.
Markedsføringspolitik
Hotel- og Restaurantskolen tilstræber en saglig og
professionel markedsføring af skolens uddannelsesudbud.
Markedsføringen skal medvirke til at forstærke skolens profil som
branchens seriøse udbyder af voksen- og efteruddannelsesaktiviteter
over for brugere, virksomheder og andre aktører.
Markedsføringen gennemføres bl.a.
via:
- Hotel- og Restaurantskolens hjemmeside, www.hrs.dk
- www.uddannelsesguiden.dk
- Faktablade
- Annoncering i dagblade, fagblade eller andre medier
- Konsulenter / vejledere
- Events, messer, uddannelsesdage
- Gennem samarbejdspartnere, feks. jobcentre
- Pressemeddelelser
- Elektroniske nyhedsbreve
Fire gange årligt udsender Hotel- og
Restaurantskolen HRS-Nyt til skolens interessenter og
samarbejdspartnere i Sjællands-regionen.
Kursusudbuddet bliver også
markedsført via skolens hjemmeside, www.hrs.dk.
Endvidere bliver AMU-kurser og
efteruddannelsesmuligheder formidlet via artikler og testimonials i
udvalgte fagblade, som beskriver de samarbejdsrelationer, vi har på
efteruddannelsesområdet til inspiration for andre.
|