|

Hotel- og Restaurantskolen har været
igennem en omfattende proces, hvor både det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø er blevet kigget efter i sømmene og derefter tilpasset
Arbejdsministeriets lovgivning på området. At projektet har haft
trivsel og medarbejderinvolvering som et kardinalpunkt, bidrager
til at gøre denne arbejdsmiljøcertificering unik.
Dansk Standard har stået for selve
certificeringen og har sikret, at skolen lever op til gældende
lovgivning på området - Arbejdsministeriets bekendtgørelse 923 og
den internationale OHSAS 18001.
En håndsrækning til
branchen
Det er skolens håb, på længere sigt at kunne give branchen en
håndsrækning med at gøre noget ved arbejdsmiljøet:
- Det er vigtigt, at vi går foran med
det gode eksempel. Hotel- og restaurantbranchen er desværre ofte
kendetegnet ved et barskt arbejdsmiljø. Vi håber, at vi, ud over at
give vores medarbejdere en bedre arbejdsplads, også kan bidrage med
inspiration til branchen, så den bliver opmærksom på problemerne og
på at gøre noget ved dem, siger Søren K. Kristiansen, direktør på
Hotel- og Restaurantskolen.
Som et led i certificeringsprocessen,
har skolen løbende afholdt møder med en ekstern følgegruppe
bestående af samarbejds- og interessepartnere. Senest har skolen
afholdt en konference for hotel- restaurant- og køkkenbranchen om
arbejdsmiljø i samarbejde med CASA/Center for Alternativ
Samfundsanalyse.
Arbejdsmiljøprojektet på Hotel- og Restaurantskolen er støttet af
Udviklings- og Omstillingsfonden, der administreres af Statens
Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling SCKK.
I forlængelse af projektet er der udarbejdet en rapport, der kan
hentes på www.hrs.dk.
For yderligere oplysninger
kontakt:
Direktør Søren K. Kristiansen på telefon
33 86 22 00
33 86 22 00.
|