
Serviceøkonomuddannelsen indeholder
et 3-måneders praktikophold i august, september og oktober på 2.
studieår.
Praktikopholdet skal foregå i en
virksomhed inden for den studerendes speciale. Formålet med
praktikopholdet er, at den studerende opnår praktisk indsigt i en
mellemleders arbejdsopgaver og ansvarsområder inden for det valgte
speciale.
Praktikopholdet kan finde sted i
Danmark eller i udlandet. Mange studerende gennemfører deres
praktikophold i Danmark og andre EU-lande, mens andre studerende
har gennemført praktikophold i blandt andet USA, Schweiz, Fiji,
Brasilien og Peru.
De studerende er ansvarlige for at
finde en praktikplads. Studievejlederne på serviceøkonomuddannelsen
er behjælpelige med at identificere mulige praktikvirksomheder.
I løbet af praktikperioden begynder
de studerende at arbejde på deres hovedopgave, der skal tage
udgangspunkt i praktikvirksomheden.
Sidst publiceret: 9. marts 2010